Solvognens Fundsted: Portalen til bronzealderen

Photo: Geopark Odsherred

Mærk historiens vingesus på en medrivende tidsrejse gennem storslåede installationer i landskabet - i skøn forening med det stille og nære i naturen.

Solvognen er et af de vigtigste bronzealderfund i Europa, og stedet i Odsherred hvor den blev fundet, er nu tilgængeligt til fods eller på cykel året rundt og døgnet rundt. Her midt i den skønne natur i Trundholm Mose blev bronzefiguren med hesten på den sekshjulede vogn og den ornamenterede og guldbelagte solskive ofret som led i et religiøst bronzealder-ritual.

Solvognens Fundsted rummer mange spændende fortællinger om kulturhistorie, arkæologi, geologi, natur og biodiversitet. Og ikke mindst fortællingen om den dag i 1902, hvor opsynsmand Frederik Willumsen pløjede jorden for første gang med sin kraftige engplov og pludselig stødte på det berømte bronzealderfund.

Solvognens Fundsted | Bronzealderen | Attraktion | Odsherred | Trundholm Mose | Sjælland | Danmark

Photo:Michael Lindholm Nielsen

Monumentalt relief
Fundstedet ligger for enden af den lange smalle vej, Trundholm Mosevej, hvor første stop er en monumental port. Et pejlemærke, en formidlingsvæg og kunstinstallation i ét, der leder videre til nye udsigter og oplevelser inde i landskabet.

Her ved porten til bronzealderen mærker man for alvor bronzealderens vingesus ved synet af det monumentale relief på en af portvæggene med den bærende fortælling om Solvognen og livet i Odsherred for 3500 år siden.

Find vej med Google Maps

Solvognens Fundsted 2022 | Morgenstemning

Photo:VisitOdsherred

Podcast genopliver bronzealderen
Via et kurvet stisystem i den store cirkelformede indhegning, går turen videre til endnu en installation, der tydeligt markerer, at du nærmer dig det autentiske sted for fundet af Solvognen. Undervejs bliver historien om Danmarks bronzealder-klenodie endnu mere nærværende ved at lytte til stedets helt egen podcast.

Lyt til podcast

Solvognens Fundsted | Bronzealderen | Attraktion | Dexter-køer | Odsherred | Trundholm Mose | Sjælland | Danmark

Photo:Geopark Odsherred

Hils på græssende Dexter-køer
Som en del af oplevelsen på Solvognens Fundsted møder du græssende køer, der bidrager til naturplejen af arealet. Dexter-racen er udvalgt på grund af sin historie, og fordi det er kendt for at have et roligt temperament.

Som besøgende kan du nyde synet, lade dig inspirere til at finde skitseblokken frem eller måske tage nogle gode billeder af dyrene. Men husk altid at færdes hensynsfuldt og lade kvæget i fred, dér hvor det opholder sig.

Solvognen | Bronzealdergenstand | Nationalklenodie | Kopi | Trundholm Mose | Nationalmuseet | Odsherred

Læs mere om Solvognen

Photo: Odsherreds Museum

Follow VisitOdsherred:

VisitOdsherred © 2024
English