Anneberg Kulturpark

MICHELIN-UDDELING I ODSHERRED

Photo: John Olsen / www.photodan.dk

⭐ Geopark Odsherred er udpeget som vært for den nordiske MICHELIN-UDDELING i 2025, der vil blive afholdt i Anneberg Kulturpark ⭐

Årets mest velsmagende nyhed er landet:

MICHELIN Guide Nordic Countries har udnævnt Danmark som værtsland for stjerneoverrækkelserne i 2025 og 2026. Og vi tør godt love, at der venter et brag af en madfest, når Odsherred i 2025 bliver omdannet til et mekka for madelskere - efterfulgt af København året efter.

Selve Michelin-uddelingen i Odsherred finder sted mandag d. 16. juni 2025 i områdets gastronomiske og kulturelle smeltedigel, Anneberg Kulturpark.

Læs alt om den store nyhed på www.tasteofdenmark.dk

Restauranter | Caféer | Spisesteder | Odsherred | Sjælland | Danmark

Photo:Restaurant MOTA / Anneberg Kulturpark

Internationalt kvalitetsstempel
For Anneberg Kulturpark er stjerneoverrækkelsen kulminationen på mange års dedikeret arbejde med at udvikle Odsherreds lokale fødevareproduktion og gastronomi. Samtidig er det ikke mindst en kæmpe anerkendelse af alle, som gennem generationer har arbejdet med passion og respekt for at fremelske Odsherreds fænomenale råvarer.

Værtskabet er et internationalt kvalitetsstempel til Odsherred som et helt unikt sted, hvor samspillet mellem råvarer, landskab, kunst og kulturhistorie i dag opleves autentisk som kun få andre steder på kloden. Områdets særlige landskabsfortælling, der har udmøntet sig i udnævnelsen til UNESCO Global Geopark Odsherred, har i over 100 år haft stor betydning for udviklingen af en råvareproduktion og et lokalt spisekammer i ren og skær verdensklasse.

Lokalt terroir i topklasse
Den næringsrige jord på den inddæmmede Lammefjord, det særlige lys og klima, passionerede og innovative fødevareproducenter i hobetal samt hele to Michelin-restauranter, Restaurant MOTA og Dragsholm Slot Gourmet, gør Odsherred til et af Nordens tydeligste eksempler på lokalt terroir.

Med sprøde grøntsager, delikat tang, vilde urter, vidunderlige vine og et væld af andre lokale lækkerier, er Odsherred hele Danmarks køkkenhave og stolt leverandør til Københavns største gourmetrestauranter.

Lammefjorden | Odsherred

Photo:Claus Starup

Glæd jer til "25 i 25"

Kulinarisk oplevelsesprogram i særklasse på vej i 2025.

Gennem hele 2025 venter nøje udvalgte smagsoplevelser og øjenåbnere fra øverste hylde i det store oplevelsesprogram "25 i 25", der vil blive lanceret i foråret 2025 som optakt til Michelin-uddelingen i juni.

Programmet kommer til at rumme 25 ekstraordinære oplevelser indenfor fødevarer og gastronomi for både voksne og børn - lige fra workshops og kokkekonkurrencer til uforglemmelige madoplevelser i Odsherreds storslåede landskaber.

Og i tiden op til "MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries", som vil få en massiv international mediedækning, skruer Odsherred det kulinariske blus op på absolut MAX og skaber en sand FOLKEFEST i området omkring Anneberg Kulturpark.

Tag med på rejsen og oplev, hvordan Odsherred er blevet et centrum for nordisk gastronomi, hvor tradition og innovation mødes og skaber magiske øjeblikke.

Følg med på VisitOdsherreds platforme. Det bli'r uforglemmeligt ⭐

25 i 25 | Gastronomi | Smagsoplevelser | Råvarer | Odsherred | Sjælland | Danmark

Photo:VisitOdsherred

Follow VisitOdsherred:

VisitOdsherred © 2024
English